For en familie på tre til fem personer er modellen KS3286-90 fra Gram et godt bud på et køleskab. Det er også en fin løsning, hvis man deler hjem med et par bofæller og skal have plads til at have hvert sit på køl. Dette fritstående køleskab på 286 liters kølekapacitet er den perfekte mellemstørrelse, når man skal have et stort køleskab, men samtidig kun har begrænsede mængder fødevarer og drikke, man skal kunne opbevare. Med et hvidt design passer køleskabet ind i et hvilket som helst køkken, og som følge af den vendbare dør, er der mulighed for at stille det lige præcis, som du ønsker eller har behov for. En god løsning til en god pris, når du er på jagt efter et køleskab.
Kølekapacitet og interiør
286 liter giver plads til en del, og samtidig betyder det også, at køleskabet ikke fylder voldsomt i det rum, det skal stå i. Det måler 151 cm (h) x 59,5 cm (b) x 60,0 cm (d) og har en nettovægt på 47 kg. Til at oplyse køleskabsrummet benyttes LED, som giver et godt og elegant lys. LED-belysning er et miljøvenligt alternativ til andre former for belysning.
Indeni får du flere flytbare hylder, og på den måde et ganske fleksibelt køleskab med mulighed for at indrette det, så det kan fungere optimalt for dig. Ved at justere interiøret kan du altså udnytte køleskabspladsen bedst muligt, så du ikke kommer til at mangle rum til hverken det ene eller det andet. De 6 glashylder er lavet i brudsikkert SafetyGlass, hvilket betyder at disse er ekstra holdbare og ikke splintrer i små stykker, hvis du skulle være så uheldig at tabe en hylde. Køleskabet har desuden 5 dørhylder, en vin-/flaskehylde og en yderst rummelig grøntsagsskuffe. Der er altså rigeligt plads til alle dine friske fødevarer, drikkevarer og hvad du ellers har brug for at opbevare nedkølet.
Energiforbrug og øvrige specifikationer
Med en placering i energiklasse A+ er der tale om et energieffektivt køleskab, som ikke koster for meget i brug. Energiforbruget ligger på 142 kWh/år, som svarer til 0,39 kWh på et døgn. Dette fritstående køleskab er dermed et udmærket valg i forhold til forbrug. Det er også meget lydsvagt, og kommer højest op på et niveau à 42 dB. For at fungere bedst bør det stå ved en rumtemperatur i intervallet 10oC-43oC, da det ligger i klimaklasserne SN og T. Gram KS3286-90 er det perfekte familiekøleskab for den mellemstore familie på fire eller deromkring, der ikke ønsker støj eller ekstra store udgifter på strømregningen, men samtidig har behov for ordentligt plads til indkøbene.