18 Bedste Frysere (December 2018)

Om frysere

De fleste mennesker ved, hvad en fryser indebærer, og hvordan den fungerer. Men for en god ordens skyld kommer her en beskrivelse af en fryser. Formålet med en fryser er, at den kan bruges til at fryse madvarer ned, så maden ikke rådner, og du kan have den i længere tid. Du kan for eksempel lave en stor portion mad, hvor du kan fryse det ned, og så er det nemt at tage ud en anden dag. Bag nogle morgenboller og kom dem i fryseren så de holder sig friske. Så kan du tage en enkelt bolle ud til morgenmad ad gangen. Eller har du en uforudset rest tilbage efter madlavningen, kan du fryse den og derved minimere madspild, hvilket er godt for miljøet. Derudover kan du altid have isterninger, is og andre frostvarer i fryseren.

Forskellige typer af fryser

Der findes forskellige typer af frysere. Men en af de mest populære modeller er fryseskabe. Disse ligner et skab, ligesom navnet også afslører. Og så er der en fryser inde i skabet. Her vil der oftest være skuffer og/eller hylder i skabet, hvor du kan lægge madvarer i. Så kan du eventuelt have en skuffe til grøntsager. En til kød. En til kage. En til brød. Og så videre. I nogle fryseskabe er der også såkaldte isterningemaskiner, hvor du kan fylde vand i en maskine og dreje den en gang i mellem, og så kommer der isterninger. Der findes 3 overordnede typer af frysere, som er:

Fryseskab

Kummefryser

Køle/fryseskab

Fryseskabet kan ses som et supplement til en kummefryser eller et køle/fryseskab. Et fryseskab er noget mindre end en kummefryser. Dog bruger fryseskabe generelt langt mere energi, end en kummefryser gør. Men den store fordel ved et fryseskab er, at det er bedre indrettet, således det er lettere at finde madvarerne heri. En kummefryser er ofte et stort rum, hvor du kan smide madvarerne i. Du kan med andre ord få et bedre overblik i et fryseskab end i en kummefryser. Kummefryseren ligger nærmest ned, og du tager ved fryselågen nedefra og op mod loftet for at åbne den. Nogle fryseskabe vil være fleksible i forhold til, at lågen kan både kan være venstre- og højrevendt. Så kan man nemmere få den til at passe i det rum, man er i. Sørg dog for, at skabet kan åbnes helt, så du kan få skuffer ind og ud. Ellers bliver det besværligt.

Ulempen ved kummefryseren er, at den tager meget gulvplads, mens et fryseskab og et køle/fryseskab står oprejst og tager derfor noget mindre gulvplads. Ved disse modeller kan du udnytte pladsen i højden.

Et køle/fryseskab er en kombineret fryser og et køleskab. Det vil sige, at du får begge maskiner i en. Dog betyder det også, at der er mindre plads til frysevarer og madvarer i køleskabet, da det er delt op. Mange har dette som deres primære opbevaring til kølevarer i køkkenet, og så har de eventuelt også et fryseskab eller en kummefryser som supplement, hvis de mangler fryseplads.

Der er forskel på størrelser af frysere. Du kan for eksempel få en skabsfryser, som kan håndtere alt fra 40-350 liter. Dog bør du vide, at det ikke er fornuftigt at fylde fryseren til randen, da det vil koste meget energi. Fryseren arbejder hårdere hvis den er overfyldt. Men samtidig kan det heller ikke betale sig at have en fryser, som kun er halvfyldt.

Funktioner i frysere

I mange af de nye skabsfrysere er der udviklet et automatisk afrimningssystem – også kaldet Nofrost. Noget af det værste, man ved, ved at have fryser er, at den skal afrimes. Her skal alle madvarer ud af fryseren, fryseren skal slukkes, og islagene i maskinen skal smelte til vand, så du kan få optimal plads igen. Det er meget tidskrævende og krævende arbejde. Men med funktionen Nofrost, vil fryseren afrime sig selv. Så skal du ikke stå med besværet om at afrime den.

Alle frysere er energimærket. Med en god energimærkning kan du spare mange kroner og ører i strøm. I gennemsnit bruger en dansk familie omkring 14% af deres strømforbrug på køl og frys. Det fremgår af Energistyrelsens hjemmeside. Hvis du går efter en god energimærkning på din fryser fra start, vil dette være en god investering. Havner valget på en fryser med energimærket A+++ (som er det bedste) frem for en A+ (som er den tredje bedste), så skyndes det, at du på 10 år kan spare 3.200 kr. Det har også noget at sige i det lange løb.

En anden måde at spare penge på ved at have en fryser er som tidligere nævnt, at du kan gemme madvarer i fryseren. Da kan du selv lave mad eller købe gode tilbud på frostvarer og kød, som kan komme i fryseren. Det gør, at du kan spare mange penge. Det anbefales desuden, at fryseren skal holdes på -18 grader for at få det optimale forbrug.

Hvilken fryser er bedst?

På Test-køleskab.dk vurderer vi køleskabe og frysere i forhold til hinanden, på baggrund af de brugeranmeldelser og testresultater, de enkelte modeller modtager.
Den fryser, vi har vurderet til at være det bedste valg, er modellen Electrolux EC4231AOW, mens Siemens GS58NAW30 er vurderet til at være det nætsbedste valg.

Hvilke frysere er bedst i test?

Der foretages jævnligt køleskab test og test af frysere i Skandinavien og Tyskland. I hver af disse test, bliver nye modeller kåret som "bedst i test".

 
Følgende frysere er kåret som "bedst i test":

1. Electrolux EC3131AOW
2. Miele FN 28262 ws
3. Miele FN28262ws