37 Bedste Fryseskabe (August 2020)

Om fryseskabe

Mange danskere vælger at supplere deres nuværende køle-fryseskab med et fryseskab for at få mere fryseplads. På den måde kan du reducere madspild i højere grad, da du kan fryse rester ned. Dertil kan du lave en stor portion hjemmebag ad gangen, hvor du kan fryse en god del ned, så du nemt kan få adgang til friskbagt brød. I mange boliger er der et kombineret køle-fryseskab som standard i køkkenet. Så er der både et køleskab og en fryser i en maskine som minimum. Men er man en stor børnefamilie, hvor der både skal være plads til grøntsager, kød, is, isterninger og så videre i fryseren, så er en halv størrelse fryser i mange tilfælde ikke nok. Da vil man supplere med et fryseskab. Ofte er det heller ikke nok med køleplads i et køle-fryseskab. Så de har både et stort køleskab og et stort fryseskab.

Sådan virker et fryseskab

Et fryseskab er formet som et skab med et greb på. Åbner du op for lågen, så er der en fryser indeni. Logisk nok. Her vil de fleste traditionelle fryseskabe være udstyret med gennemsigtige skuffer. Så kan man let få overblik over, hvad der er i skufferne. I den forbindelse kan man dele madvarer op i skufferne. Her kan man have en skuffe til grøntsager, en til oksekød, en til kylling, en til brød, en til kage og hvad man ellers ønsker at have i fryseren. Det er den store fordel ved et fryseskab, i forhold til hvis man sammenligner med en kummefryser. En kummefryser fungerer som et stort rum, hvor der ikke er inddelte rum. Med en kummefryser må man selv udtænke et system for inddeling. Der er også nogle fryseskabe, der kun er med hylder. Men det giver stadig en opdeling af fryserummet.

Du kan finde forskellige størrelser af fryseskabe, men de mest populære størrelser ligger på 190-250 liter. Men du kan få fryseskabe, der kan håndtere helt ned til 100 liter eller op til 360 liter til private. Så der er meget at vælge i mellem. En anden fordel ved et fryseskab, er at det ikke tager meget gulvplads sammenlignet med en kummefryser. Det står på højkant som et skab, så det fylder mest op ad.

Af farver kan de fås i blandt andet:

Funktioner i dagens fryseskabe

Er man ude efter et nyt fryseskab, så kan du vælge imellem mange funktioner, som dog er skiftende fra fryseskab til fryseskab. Af funktioner kan du eksempelvis få Nofrost. Denne funktion er en automatisk afrimer af fryseren. Så skal du ikke længere bekymre dig om at tømme fryseren helt for at fjerne de store islag, så du kan få mere plads i fryseren, og så skufferne kan glide bedre. Det vil maskinen klare helt af sig selv. Det vil dog kræve noget mere i energiforbruget, men det er ingenting i forhold til besværet med afrimningen, vil mange mene.

Derudover er der som nævnt en låge på fryseskabet, som på flere køleskabe er fleksibel. Det vil sige, at den kan vendes, så du kan åbne fra venstre eller højre. Da kan du få den til at passe bedst muligt i det rum, du havde tænkt, den skulle være.

Hvis du har gjort plads til et fryseskab i et gæsteværelse eller lignende, hvor du kan have overnattende gæster, så vil støjniveauet fra fryseskabet formentlig have stor betydning. Da anbefales det, at man går efter en med et lydniveau fra 40 dB og ned.

Og er fryseren placeret i en kælder eller en garage, hvor der er begrænset lys, så er der typisk indvendigt lys i fryseskabene.

Kig efter energiklasse

Vil du gerne spare penge i energiforbruget, så bør du gå efter et fryseskab med en god energiklasse. Energiklassen er inddelt i niveauer på en skala. A+++ er det bedste. Det anbefales, at du går efter A+++ eller det næstbedste A++, som mange fryseskabe heldigvis er mærket med i dag. Med en høj energiklasse betyder det, at du kan spare mest muligt i strøm.

Det årlige forbrug af strøm til køl og frys udgør i gennemsnit 14% blandt danskerne. Det er relativt højt, så her vil der være meget at spare ved at vælge en energivenlig model. Derudover er det også bedre for miljøet med et mindre strømniveau.

Af andre oplysninger man kan finde på energimærkningen, er eksempelvis støjniveau, kapacitet og årligt energiforbrug målt i kWh samt årligt vandforbrug målt i liter.

Energistyrelsens anbefalinger indbefatter blandt andet, at du bør have henholdsvis et køleskab og et fryseskab. Det er mest optimalt med henblik på energiforbrug. Et godt råd er i øvrigt at have fryseren på -18 grader – igen set i forhold til strømforbruget.

Det er også vigtigt at overveje nøje, hvor meget kapacitet, du har brug for som fryser. For overfylder du den, så vil fryseren arbejde ekstra hårdt, og det vil presse strømforbruget i vejret. Og hvis du kun bruger halvdelen af pladsen, så er det heller ikke hensigtsmæssigt at have for meget plads, der står og bruger unødig strøm.