Scandomestic SWF117 er et simpelt indrettet fritstående fryseskab, som med sin kapacitet på 76 liter er ideelt til den mindre husstand eller lejligheden med op til 2 personer. Endvidere ligger fryseren i den pæne ende i forhold til hvad energiforbruget angår, samt er den i stand til at indfryse op til 12 kg i døgnet, hvilket er rigtig godt sammenlignet med dens meget kompakte størrelse. Indretningen er som nævnt meget overskuelig og temperaturreguleringen foregår mekanisk, så hvis man ønsker en mere præcis indstilling af temperaturen, så kan det være en god ide at have et termometer liggende. Lydniveauet er desuden i den støjsvage ende af skalaen, så du med sikkerhed ikke bliver generet når der arbejdes i køkkenet. Mere præcist er lydniveauet nemlig på 40 dB, hvilket er omtrent det samme niveau som når man hvisker. En god detalje er desuden at døren kan vendes, hvilket altså betyder at du selv bestemmer hvilken side skabet skal åbne op i. Det er blot at følge brugsanvisningen hvis du ønsker dette.
Indretning
Simplicitet er et af nøgleordene i forhold til indretningen af Scandomestic SWF117. Det er nemlig udstyret med 2 fryseskuffer i bunden og dernæst er en frysehylde i toppen, hvor man har mulighed for at opbevare eksempelvis islagkager. Temperaturreguleringen foregår som nævnt mekanisk og indfrysningskapaciteten ligger på 12 kg / døgn. Bemærk også at fryseskufferne er transparente.
Energivenlighed
Scandomestic SWF117 har modtaget karakteren A++ i energiklasse, hvilket placerer den blandt de næstmest økonomiske fryseskabe på markedet. Energiforbruget per døgn ligger på 0,36 kWh og det betyder altså at det gennemsnitlige årlige forbrug kommer til at befinde sig på 132 kWh.
Mål
85 cm x 55 cm x 57 cm (højde x bredde x dybde).